• Han bliver kaldt »Daddy«. Men på TikTok er han ikke sin opgave voksen, mener eksperter

    来源: BDK Borsnyt / 21 4月 2024 11:52:57   America/New_York

    Han går under navnet »Daddy« og tiltrækker hundredtusindvis af reaktioner på sociale medier. Det forpligter, påpeger eksperter over for Jyllands-Posten. Men »Daddy« er ikke sin opgave voksen, mener de. For Alex Vanopslagh har en dårlig vane, som han gladeligt deler med de ofte meget unge følgere, han har på sociale medier som TikTok: Han bruger nikotinposer, der også går under navnet snus. Jyllands-Posten har gennemgået en række videoer med Alex Vanopslagh, som har været delt på navnligt TikTok. En af dem viser en ung mand, der får signeret sin pakke med snus. Flere andre videoer viser, hvordan LA-formanden tager en nikotinpose ind eller ud af munden eller flasher sin snuspakke, som han tilfældigvis finder i lommen, foran et kamera. Videoerne er ledsaget af 1.000 kommentarer og er blevet set hundredtusindvis af gange. De bliver også delt af LAs officielle TikTok-profil. Eksperter: Han promoverer et skadeligt produkt Videoerne med Alex Vanopslaghs nikotinforbrug får en heftig reaktion med på vejen fra to førende eksperter i nikotin. En af dem er tobaksforsker Charlotta Pisinger. »Jeg er fuldstændig ligeglad med, at Alex Vanopslagh selv bruger nikotinposer. Han er et voksent menneske, og der er intet ulovligt i det. Det, der bekymrer mig, er, at han som rollemodel for mange unge mennesker promoverer et skadeligt produkt for at tiltrække unge vælgere,« siger hun til Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har også forelagt videoerne for Jesper Andreasen, der er neurobiolog og tilknyttet Københavns Universitet. Han forsker blandt andet i effekten af nikotin. »Det er dybt bestyrtende, at en person som Alex Vanopslagh, som er et forbillede for så mange unge, tager nikotinposer så åbent,« lyder det. »Problemet er ikke, at han tager det. Problemet er, at han på den måde flasher det, når han er et forbillede for især unge mennesker. Det er meget uheldigt,« siger Jesper Andreasen. Alex Vanopslagh siger til Jyllands-Posten, at han på forespørgsel nogle gange har skrevet sin autograf på en snuspakke. »Men i dag afviser jeg det konsekvent, fordi jeg ved, at det vil kunne opfattes som en billigelse af et afhængighedsskabende produkt,« siger han. https://www.berlingske.dk/samfund/han-bliver-kaldt-daddy-men-paa-tiktok-er-han-ikke-sin-opgave-voksen-mener
分享